Godt flyvende

Jeg er uddannet bachelor i agronomi – landbrugsvidenskab – har en dansk kandidatgrad i miljøkemi og en engelsk kandidatgrad i water science policy & management, som handler om forvaltning af vandresurser – og så var jeg som elitesportsmand en del af guldfireren og har vundet guld ved både OL og VM.

Jeg har med andre ord ikke taget den direkte vej til at arbejde med GIS og geodata – men hvordan er jeg så endt der?

Det startede med, at jeg blev ansat hos rådgivningsvirksomheden COWI, da jeg var færdig med studierne. Efter at have arbejdet på et par projekter, viste det sig, at behovet for gode kortdata gjorde, at de eksisterende data ofte var forældede.

Det satte jeg mig for at gøre noget ved, og her kom droner ind i billedet. Med droner er det let at få et hurtigt og opdateret datamateriale over et område, når man har brug for det.

Vi startede op for alvor i 2012, og dermed endte jeg i et lille nichefelt indenfor geodata.

Dronen er ikke en døgnflue
En drone er som en schweizerkniv, den kan bruges i de fleste sammenhænge, når man arbejder med geodata. Man skal bare skifte sensor eller udstyr, og så kan den bruges til nye opgaver.

Mit arbejde med droner gør, at jeg bogstaveligt talt flyver verden rundt. Senest har jeg arbejdet på et projekt i Mauritius for kraftværksproducenten BWSC, hvor jeg brugte dronen til at flyve over deres byggeplads til et elektricitetsanlæg og efterfølgende lavede en 3D-model af pladsen til dem.

For at flyve professionelt med droner, skal man godkendes af Trafikstyrelsen. Det kræver bl.a. noget teknisk viden, om den drone man flyver og viden om vind- og vejrforhold, som gør sig gældende under flyvningen.

I dag bruges droner oftest til kortlægningsopgaver, men inspektioner af broer og bygninger vinder også stille og roligt frem.

Droner er kommet for at blive. Enten som arbejdsredskab, kilde til data eller også har de leveret det kortmateriale, du kan downloade til din mobiltelefon.