GIS og geodata kort fortalt
GIS er en forkortelse for geografisk informationssystem. Forkortelsen kan have to forskellige betydninger. Den kan enten referere til de computerprogrammer, som man bruger til at lave geografiske kort og data, eller mere bredt til de fagområder som arbejder med geografisk information.
Geodata er oplysninger tilknyttet et specifikt sted, som man kan bruge i et GIS-program, f.eks. oplysninger om personer, ejendomme eller miljø. Allerede når du bliver født, bliver du automatisk til geodata, når du får dit CPR-nummer. Nummeret bliver knyttet til en folkeregisteradresse, og så er du blevet til geodata, som kan sættes ind på et kort.
GIS og geodata handler om dig, din nabo og alle andre, og derfor er det så vigtigt – og interessant.
Studerer du GIS og geodata, får du
- en bred og tværfaglig uddannelse
- et konkret værktøj til at arbejde bredt med data
- et konkret værktøj, som kan bruges inden for mange emner – bl.a. miljø, klima og byplanlægning
- en ny branche i vækst, hvor du selv kan være med til at præge branchens udvikling
Med GIS og geodata kan du
- være med til at indrette vores samfund smartere
- bruge kort til at give et hurtigt overblik over komplekse data
- hjælpe folk med at træffe mere kvalificerede beslutninger
- hjælpe folk i nød
Arbejd med satellitter
Kort er en stor del af det at arbejde med GIS og geodata. Det er slutproduktet og typisk det, som andre ser. Men GIS og geodata er mere end det.
Inden kortet kan blive til virkelighed, skal du indsamle data, bl.a. via satellitter. Endnu får du ikke selv lov til at styre dem, men hvem ved, måske en dag. De indsamlede data skal derefter kvalitetssikres og bearbejdes, før du til sidst kan begynde at lave analyser og lave et kort.
Der er med andre ord masser at gå i gang med og noget for enhver smag, hvad end du har lyst at nørde med den tekniske opbygningen af GIS-programmer, eller du har lyst til at bruge det som et værktøj til at lave analyser af data indenfor f.eks. miljø og klima eller byplanlægning.